Velkommen til

Angsthåndtering

i gruppeforløb

- for børn/unge og deres forældre

Hvordan kommer vi med i et gruppeforløb?

Hvis I er interesserede i at komme i betragtning til et forløb, sender I en mail til 

fredslundlotte@gmail.com 

med en kort beskrivelse af problematikken samt et telefonnummer. Derefter kontakter vi jer, og aftaler det videre forløb.

Er det angst?

Er dit barn flyttet ind i jeres soveværelse om natten?

Har du svært ved at få afleveret dit barn om morgenen?

Vil din datter ikke sove hos andre eller din søn ikke med på lejrtur?

Har dit barn mange bekymrende tanker om hvad der kan gå galt?

Er dit barn bange for specifikke ting, eks. edderkopper, fly, biografen, storcenteret eller andet?

Har dit barn ofte ondt i maven eller hovedpine?

Er dit barn plaget af forstoppelse?

Ringer dit barn ofte til dig for at vide hvor du er?

Er dit barn ofte trist/træt/ usikker på hvad andre tænker om hende?

Er dit barn mere end almindeligt nervøs, når han skal til eksamen?

Alt dette kan være tegn på angst.


Hvad er løsningen?

Vi kan først gøre noget ved angsten, når vi forstår den. Derfor er viden om angst første trin på vej mod en løsning. Næste trin er redskaber og værktøjer, som vi kan bruge, når den banker på. Og sidste trin er træning.

I et angsthåndteringsforløb indgår alle tre trin: Viden, værktøjer og træning. Og i et gruppeforløb er I sammen med andre med tilsvarende problematikker, og I hjælper hinanden med opmuntring, deling, fastholdelse og fællesskab.


Hvad tilbyder vi?

Vi tilbyder jer et trygt fællesskab med andre børn/unge og deres forældre, hvor I udveksler erfaringer og øver sammen, under ledelse af to erfarne undervisere og vejledere.

Et angsthåndteringsforløb består af 10 sessioner, og på hver session får I dels viden (viden om hjernen, om kroppen, om nervesystemet) og værktøjer, I skal lære at anvende.

I begyndelsen mødes vi hver uge, og efterhånden som vi kommer længere frem, går der længere tid imellem. Imellem sessionerne skal I øve jer hjemme sammen eller hver for sig.

Vi arbejder med øvelser i angstens fire felter: Krop, tanke, følelse, adfærd.

Samlet set lærer I gennem forløbet, hvordan man kan håndtere angsten, så den fylder mindre og mindre i jeres liv. Efter ca. tre måneder får I en 'booster'-session, hvor viden og værktøjer bliver repeteret.


Hvem er vi?

Frie tanker v/Helle Larsen

Læreruddannet, efteruddannet indenfor specialpædagogik og kognitivt baseret angsthåndtering.

Kognitiv metode v/Lotte Fredslund

Læreruddannet, efteruddannet indenfor vejledning, kognitivt baseret mindfulness, angsthåndtering og Qi Gong.